Kort (geografi) - St James' Park

St James' Park
St James' Park er et fodboldstadion med 52.387 siddepladser i Newcastle, England og er hjemmebane for Newcastle United F.C. De fire sider af stadion er kendt som Gallowgate Stand (officielt Newcastle Brown Ale Stand), Leazes Stand (officielt Sir John Hall Stand), Milburn Stand (efter legenden Jackie Milburn) og East Stand.

Det blev først brugt af Newcastle United F.C. i 1891 efter fusionen af Newcastle East og Newcastle West, selvom der havde været spillet fodbold der siden 1880.

Stadion blev kun moderat udvidet indtil begyndelsen af 1990'erne, hvor forretningsmanden Sir John Hall investerede voldsomt i klubben. I 1995 havde stadion nået en ny kapacitet på 36.000 siddepladser.

Dette var dog ikke nok for klubbens store tilhængerskare, så planer om at bygge et nyt stadion i den nærliggende Leazes Park var på tegnebrættet. Disse planer faldt dog igennem grundet politiske implikationer, og i stedet valgte klubben at udvide det daværende St James' Park ved at tilføje ekstra tribuneafsnit til Leazes Stand og Milburn Stand. De øvre afsnit på vest- og nordsiden af stadion stod klar i juli 2000 med siddepladser og VIP pladser. Kapaciteten blev i sidste ende på de nuværende 52.387 siddepladser.

Omkostningerne for ombygningen løb op i £42 millioner, som var væsentlig højere end det forventede Leazes Park stadion. Selvom St James' Park ser usymmetrisk ud udefra, så danner de nederste etager af de fire tribuner en sammenhængende rektangulær bowle omkring stadion, med de nye tribuner hævet over disse på tre af siderne. Muligheden for yderligere udvidelser er begrænset af en vej mod Gallowgate Stand og fredede bygninger bag East Stand.

St James' Park har dannet rammen om flere store musikarrangementer og koncerter med bl.a. Bruce Springsteen, Queen, Bob Dylan og Bryan Adams.

 
Kort (geografi) - St James' Park
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland